Musik: Niels Kirkegaard / Tekst: Jens Folmer Jepsen

Det var den sommer, blomster
forgæves råbte efter vand.
Der var mistro og små sko
og drømme der løb rundt i sand.
For et godt ord gi’r man op
når det er skyggernes sæson

Tro kun på det bedste
selv når hjerterne blir tunge.
Alting har sin pris
Vi har kun hinanden
ingen her er nogensinde
blevet lovet paradis

Det var den sommer, bruden
var bange for at gi’ sit ja.
Der var kys, der blev tørre
og rygge der ku’ tales bag
For et godt ord står man af
når det er skyggernes sæson

Tro kun på det bedste
selv når hjerterne blir tunge.
Alting har sin pris
Vi har kun hinanden
ingen her er nogensinde
blevet lovet paradis

hjerter sprang over slag
og kom for sent
Tavshed kom for en dag
for sten blir vendt
i skyggernes sæson

Tro kun på det bedste
selv når hjerterne blir tunge.
Alting har sin pris
Vi har kun hinanden
ingen her er nogensinde
blevet lovet paradis