Slingrer på håbets vej
Tekst: Roar Amundsen / Musik: Niels Kirkegaard
Solen står højt
Marken er gul
Asfalten synger
Jeg´ fri som en fugl
Slingrer på håbets vej
Lærkernes sang
Det´ min musik
Grøfternes farver
Løfter mig væk
Med vinger på håbets vej
Dage på langs
Intet på tværs
Hvorfor dog knokle
Og stige til vejrs
Græsset er grønt
Her hvor vi står
Vi slingrer på håbets vej
Står ved din dør
Mon du vil med?
Ringer på klokken
Så´ det af sted
Med vinger på håbets vej
Nu er vi to
Nu er vi her
Lærkerne larmer
Og hjerterne ler
Vi slingrer på håbets vej