LET’S DANCE 1 ( 2002 )
01. Let’s Dance
02. Long Live Love
03. Then He Kissed Me
04. I Got You Babe (feat. Henning Stærk)
05. Bend Me, Shape Me
06. Red River Rock
07. Da Doo Ron Ron
08. Don’t Forget To Remember
09. I Only Wanna Be With You
10. I’m A Believer
11. You Never Can Tell
12. I’m Sorry
13. Be My Baby
14. It’s Now Or Never (feat. baSix)
15. Heartbeat
16. Oh Lonesome Me
17. Up On The Roof (feat. baSix)
18. Tell Him
19. Do Wah Diddy Diddy
20. Three Steps To Heaven (feat. baSix)
21. Bring It On Home To Me (feat. Åge Alexandersen)
Let’s Dance
Det viste sig hurtigt, at titlen til dette album skulle være “Let’s Dance”. For bedre programerklæring kan man ikke forstille sig, når der går 7-8 hurtige, før der kommer en “kinddans”. Let’s Dance blev allerede indspillet af Chris Montez i 1962, men det er Ola and The Janglers’ udgave, der er inspirationen til vores udgave. Vi har dog udeladt deres fjollede “a-one – a-two -…osv” -indtælling, ligesom vi har tilføjet blæsere og en ny slutning.
Long Live Love
Da vi skulle indspille blæser-temaet, spurgte trompetisten Jesper Friis og basunisten Nikolai Bøgelund forsigtigt, om de måtte spille temaet sådan lidt “Herb Albert-agtigt” og arrangøren Henrik Lynbech og jeg skreg i munden på hinanden: “JA!!!!!” …..og sådan blev det. Sandie Shaw indsang den i 1965. Den havde i den oprindelige udgave noget “tropical” over sig. Måske har vi forstærket dette, men under alle omstændigheder siger de fleste, der hører den, “instant Herb Albert”.
Then He Kissed Me
Then He Kissed Me, oprindelig med The Crystals. Ofte har jeg svært ved lige at høre, hvilken af Phil Spector’s forskellige pigegrupper, der synger på hans numre. Det har altid været Spector, jeg har tænkt på, når jeg hørte dem. Det hænger naturligvis sammen med, at man forbinder sangene med hans “Wall Of Sound” production. Jeg havde lidt blandede følelser ved at vi skulle gå igang med disse Spector-sange. På den ene side havde jeg en enorm lyst til, at vi skulle gøre det, men samtidig en slags uh, det går aldrig godt, at røre ved disse sange, der blev skabt af en af poppens største producere. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være, og denne her er min favorit blandt de tre Spector-sange på pladen. Og så vil jeg bede lytteren om at lægge mærke til de “ægte” Spector-kastagnetter, spillet af Gert Smedegaard!
I Got You Babe (feat. Henning Stærk)
Vi blev glade, da Henning Stærk sagde ja til at synge med på denne udødelige klassiker fra 1965. Ja, vi kan ikke komme i tanke om andre her i landet, der kan synge Sonny’s part så overbevisende.
Bend Me, Shape Me
Har vel nærmest været “glemt”siden 60’erne. Alligevel lader det til, at alle kender den, ung som gammel. Først indspillet af en gruppe ved navn “The American Breed”, men den version, jeg tror, er den bedst kendte herhjemme, er med “Amen Corner”, fra Wales(!). På vores udgave synger Tomas Pødenphandt Lund og Nanna et “power-kor”, som ikke lader originalen noget tilbage.
Red River Rock
En 60’er klassiker. Den blev vi nødt til at have med, både fordi det er et fedt nummer, men også fordi det bliver spillet af en ægte orgel-ekvilibrist, Palle Hjorth. Det er første gang nogensinde, vi har et instrumentalnummer på repertoiret, så pause til Ann-Mette i 2 minutter og 10 sekunder.
Da Doo Ron Ron
Da Doo Ron Ron er endnu en Phil Spector sang. Måske er der nogen, der tror, at det var Carpenters, der indspillede den først i 1973, men det var altså The Crystals i 1963. Vi besluttede os i sidste øjeblik for, at den ikke, som planlagt, skulle fade ud tilsidst, men ende i “organiseret kaos”. Niels Mathiasen er manden bag den fremragende sax-solo.
Don’t Forget To Remember
Don’t Forget To Remember af Bee Gees fra 1969. Hvornår havde Bee Gees deres bedste periode? Nej det var ikke i 70’erne, men derimod mellem 1967 og 1969. Jeg synes, at det var i denne periode, de lavede deres bedste sange, og denne her er en af dem.
I Only Wanna Be With You
I Only Wanna Be With You fra 1964 er Dusty Springfield’s første store hit. Originalen er indspillet med det helt store orkester, den lyder sådan lidt, som det internationale Grand Prix lød på det tidspunkt, selvom den ikke var med. Vi har også forsøgt at gøre den lidt “stor” i lyden, selvom vi kun har brugt os selv plus fire strygere og fire blæsere fra Århus.
I’m A Believer
Her gik man og troede, at The Monkees selv havde skrevet denne prægtige sang, den lyder jo i høj grad som deres. Og så er det… Neil Diamond. Nå, men The Monkees var mine store idoler (godt nok kun i en kort periode, for Beatles var jo ellers de største), det var en gruppe, der var skabt til, at man skulle være fan af dem, og det var vi mange, der var.
You Never Can Tell
You Never Can Tell (C’est la vie). Pure Rock and Roll med et stænk…zydeco? I hvertfald Chuck Berry, som har inspireret mine helte, John Lennon, Keith Richards m.fl., så meget. Jens Christian “Chappe” Jensen og Niels Mathiasen spiller de fede, “sumpede” blæsere.
I’m Sorry
En “tåreperser”, som det jo hedder. Hun har det så skidt med, hvad hun har gjort og vil så gerne sige undskyld. Det må man sandelig sige, hun får gjort på denne måde.
Be My Baby
Phil “Wall of Sound” Spector igen. Som “Then He Kissed Me” og “Da Doo Ron Ron” skrev han den sammen med Jeff Barry og Ellie Greenwich, som sjovt nok også skrev Do Wah Diddy Diddy.
It’s Now Or Never (feat. baSix)
O sole mio på engelsk. Det var Jordanaires, der sang kor på originalen, men hvorfor ta’ til Amerika efter herrekor, når man kan spørge baSix fra Århus. De bor jo lige henne om hjørnet. De tog udfordringen op og kom med et fantastisk flot arrangement, der sagtens kan konkurrere med Jordanaires’. Og så var det en kæmpe oplevelse, at være i studiet med dem, da de indsang koret.
Heartbeat
Den er der mange, der har indspillet. Jeg lagde første gang mærke til den, da Humble Pie lavede sin version i 1969. Originalen med Buddy Holly har jeg først opdaget for nylig, men det slår én, hvor megen indflydelse han har haft på så forskellige guitarister som f.eks. Hank Marvin og Jeff Beck. Vi har endnu en gang ladet os inspirere af selve originalen, som har det der særlige 50’er calypso-agtige groove.
Oh Lonesome Me
Oh Lonesome Me af Don Gibson, der sang den mest kendte version, men den findes også i en fremragende version med Connie Francis. Vi kan ikke lade være at trække lidt på smilebåndet, når vi hører, hvordan vores version er blevet. Især i solo’en, der nærmest har fået lidt “Benny Hill-stil” over sig.
Up On The Roof (feat. baSix)
En rigtig Drifters-klassiker skrevet af Carol King/Gerry Goffin, der skrev så mange andre store hits sammen. Igen har baSix lavet et fabelagtig flot korarrangement, der dels henter de gode ting fra The Drifters’, men samtidig har sit helt eget touch, lyt blot til slutningen af sangen, hvor stemmerne på forunderlig vis fletter sig ind og ud af hinanden.
Tell Him
Er der nogen, der ved hvem The Exciters var? Nej vel, men sangen, der stammer fra 1962, kender man.
Do Wah Diddy Diddy
Datoen er torsdag d. 20 september 2001 ved aftenstid i Feedback-studiet, Århus. Vi er ved at være færdige med dagens indspilninger og kan kigge tilbage på fire effektive studiedage, hvor vi har indspillet “grundbånd” til 21 sange. Vi mangler nu kun at indspille to sange og har en hel dag til det imorgen fredag. Hvad skal bruge al den overskudstid til, for hidtil har vi lavet ca. 5 sange pr. dag, hvilket vil sige, at vi kan nå endnu mere i morgen. Nå, hjem og kigge de gamle singleplader igennem, hvilket resulterer i, at både “Do Wah Diddy” og “I Only Wanna Be With You” kommer med på albummet. Do Wah Diddy er bedst kendt i indspilningen med Manfred Mann fra 1964. Og med den fremragende sanger Paul Jones i forgrunden. En rigtig “skråle med” sang, der i B-stykket bliver helt Beatles-agtig.
Three Steps To Heaven (feat. baSix)
baSix har igen en hovedrolle i denne Eddie Cochran sang. Eddie Cochran døde desværre, som Buddy Holly, alt for tidligt, men han nåede, at lave flere hits, bl.a. “Summertime Blues”, som mange sikkert kender med The Who fra “Live At Leeds”-albummet.
Bring It On Home To Me (feat. Åge Alexandersen)
Bring It On Home To Me af Sam Cooke fra 1962. Vi syntes, det kunne være spændende med en helt anden type sanger på et nummer. En sanger, der næsten var den diamentrale modsætning til Ann-Mette. Det endte med at blive Åge Aleksandersen fra Norge. Vi synes duétten er blevet meget stemningsfuld med kombinationen: klar kvindesang / hæs manderøst. Og Henrik Lynbech kan andet end at arrangere: check lige klaversoloen!
Niels Kirkegaard, marts 2002
Jørgen de Mylius om Let’s Dance:
“Det var en stor glædelig overraskelse, da På Slaget 12 præsenterede deres første Let’s Dance CD i 2002.
De havde jo allerede skrevet og indspillet sig gennem en stor samling flotte landeplager lige fra deres allerførste “Hjem til Århus” -og været med til at skabe danske evergreens af et format, så flere generationer kunne synge med uden besvær …og så lige pludselig – tilbage til rødderne.
Til en samling af de inspirerende sange, der kom ud af pop- og rockmusikkens første favntag med den elektriske guitar. Det burde der kunne komme en flot CD ud af, for der hvirvlede jo langt flere sange frem i 60’erne, end hitlisterne kunne rumme.
Så På Slaget 12 fandt i første omgang 21 sange, som i hine tider havde inspireret dem til deres store entré i musikkens verden. Uanset om de havde ligget højt eller lavt på datidens hitlister.
Og mens jeg altid har bange anelser, når der laves kopier af de store ørehængere fra dengang, så blev jeg denne gang glædeligt overrasket over den loyalitet over for de originale intentioner og versioner, der var lagt for dagen. I arrangement, udførelse og produktion. Tænk at turde gå i gang med en Elvis-klassiker som “It’s Now Or Never” (“O Sole Mio”) en stor italiensk operamelodi fra 1899, som Elvis lavede sin konversion af i 1960. Eller Bee Gees countryinspirerede “Don’t Forget To Remember”. Men alle bange anelser blev gjort til skamme, og jeg har været glad for i P4 at kunne servere et stort udvalg af disse smukke sange fra den elektriske pop- og rockbarndom i disse nye meget professionelle udgaver fra dette årtusinde i skøn forening med de mange originalversioner.
Publikum har også taget de flotte fortolkninger til sig, og hver udgivelse har i sig selv fået fortjente placeringer på nutidens hitlister, bl. a. til glæde for mange, der engang som unge, dansede til de gamle sange. Men så sandelig også til glæde for nye generationer, som på den måde får del i guldet fra dengang i produktioner fra nutidens studier. Nu er disse næsten 80 sange samlet i en boks, men derfor kan jeg sagtens håbe, at På Slaget 12 vil fortsætte deres karriere med at veksle mellem nye kompositoriske udfordringer samt deres glæde ved at finde nye “gamle” sange til de kommende produktioner.Indtil videre ønsker jeg god fornøjelse med denne store samling guldversioner af et udvalg af de flotte melodier fra pop/rockens guldalder.”
