LET’S DANCE – 2 ( 2002 )
01. The Loco-Motion
02. If I Had A Hammer
03. Rock And Roll Music
04. A Teenager In Love
05. Yummy, Yummy, Yummy
06. Save The Last Dance For Me
07. Do You Love Me
08. Runaway
09. You’re My World
10. I Take It Back
11. Concrete and Clay
12. Sweet Nothin’s
13. I Hear You Knockin’
14. To Know Him Is To Love Him
15. Time Is Tight
16. The Last Time
17. If You Gotta Go, Go Now
18. One Fine Day
19. A World Without Love
20. Goodbye
The Loco-Motion
Carole King og Gerry Goffin skrev dette hit i 1962. Inspirationen fik de fra deres barnepige, der altid dansede rundt i huset. Hun fik lov at indsynge den på en demo, som var så god, at den blev udgivet under navnet Little Eva. På vores version spiller Niels Mathiasen den fabelagtige saxsolo, helt i ånden fra 60’erne
If I Had A Hammer
Oprindeligt en protestsang af Pete Seeger. Jeg kender den kun med Trini Lopez og det var en af de sange mine forældre ofte havde på pladespilleren til fester. Jeg rynkede lidt på næsen af den dengang (Beatles og Stones var mere noget for mig), men nu, som med så meget andet, har jeg ændret opfattelse. Jeg har aldrig før hørt den med blæsere på tema’et, men har altid syntes, der var noget “blæser-agtigt” over det. Så på vores version lurer Herb Albert lidt i kulissen.
Rock And Roll Music
The Beatles’ version er den, man kender, men det var nu Chuck Berry, der skrev og indspillede den først. Som på Let’s Dance 1 lufter Gert her sine kastagnette
A Teenager In Love
Oprindeligt et hit for Dion and the Belmonts. Også et hit for The Osmonds langt senere. I begyndelsen af 70’erne, hvorfra The Osmonds’ version stammer, var det ikke så godt at indrømme blandt vennerne, at man kunne lide The Osmonds, de var jo en “teeny-bopper” gruppe. Men “A Teenager In Love” var og er et rigtigt godt popnummer, som kan måle sig med de bedste fra perioden, hvilket betød at jeg (som udover Deep Purple, godt kunne li’ pop) blev nødt til, at gå rundt og nynne den i smug.
Yummy, Yummy, Yummy
“Tyggegummi-pop” blev stilen kaldt. En gruppe ved navn Ohio Express lavede Yummy, Yummy, Yummy i 1968 og de var hurtig glemt derefter. Tyggegummi betegnelsen har sangen nu ikke fortjent, for det er i virkeligheden et stærkt pop-rocknummer.
Save The Last Dance For Me
The Drifters lavede denne her i starten af 60’erne. Den blev senere indspillet af Ike & Tina Turner – produceret af Phil Spector og det er denne version vi er meget inspireret af på vores version.
Do You Love Me
Oprindeligt med The Contours fra 1962. Endnu en gang har vi fået baSix med på kor og her har de et forrygende samspil med Ann-Mette.
Runaway
Del Shannon fik et stort hit med Runaway i 1961. Der er sådan noget lidt “surf-agtigt” over den og så har vi gjort noget, som ligeså godt kunne have været på originalen: solo’en er blevet en strygersolo og ikke, som oprindeligt, en orgelsolo.
You’re My World
Cilla Black fra 1964 med stort orkester. Jeg synes ikke, man kan lave denne sang uden stort orkester, så vi inviterede 8 strygere og 5 blæsere hjem i stuen, satte mikrofoner op og optog dem der. Okay ikke noget stort symfoniorkester, men med Nannas kor og Gert’s orkesterpercussion oveni, synes jeg alligevel, det lyder lidt af koncertsal.
I Take It Back
Indrømmet, teksten er lidt country-patetisk. Hun vil så gerne sige til ham, at det er forbi, men kan alligevel ikke nænne, at slå op med ham, når han bryder sammen. Og så resignerer hun til sidst, hvor hun siger: “nogen gange er det bedre, at blive elsket, end at elske”. Sandy Posey sang den i 1967.
Concrete and Clay
Unit 4 + 2 hed det engelske band, der lavede denne sang i 1965 og fik et kæmpe hit med den. Calypso!
Sweet Nothin’s
Oprindelig sunget af Brenda Lee i 1960. Niels Mathiasen spiller den rockende saxsolo.
I Hear You Knockin’
Der findes mange sangtalenter rundt omkring i landet, også i Århus og idag er det nok sværere end nogensinde, at komme til overfladen som ny sanger. Derfor besluttede vi at invitere to talenter fra vores hjemby Århus med på pladen. Tomas Pødenphandt, som her synger Dave Edmunds’ gamle hit som om det var skrevet netop til ham, er en af dem – hør selv!
To Know Him Is To Love Him
The Teddybears hed gruppen, der i 1959 havde et hit med denne her. Det var Phil Spector, der skrev og producerede originalen. baSix sagde heldigvis ja, til også at medvirke på Let’s Dance 2. Med dette smukke arrangement er denne her en af de tre sange de er med på.
Time Is Tight
Af Booker T & The MG’s. Denne orgel-klassiker skulle bare med på pladen, når vi har en organist som Palle Hjorth med. Palle spiller her på et af sine mange orgler, nærmere bestemt et Hammond A 102.
The Last Time
Jeg kan ikke huske, hvad jeg følte, da jeg første gang hørte guitarriffet på The Last Time, men jeg tror, det var første gang verden hørte en guitar spillet på denne måde, med sådan en lyd, provokerende grimt – efter datidens forhold. Og så har vi for første gang en ægte Totalpetroleum med, nemlig Søren Rislund som på mundharpe viser at det ikke kun er komikken, han har talent for.
If You Gotta Go, Go Now
Jeg har aldrig været så vild med sangeren Bob Dylan, men man må indrømme, at han har været stilskabende og så har han skrevet fantastisk gode sange. Flot at Manfred Mann i 1964 kunne høre “pop-potentialet” i denne her. Jon Auring hedder solisten på vores version og kommer fra det nye Århus-orkester “Separations”. Da vi første gang hørte ham, faldt vi omgående for hans stemme og meget “britiske” måde at synge på.
One Fine Day
Oprindeligt et hit for pige-gruppen The Chiffons i 1963. Og igen en sang skrevet af Goffin-King, som også skrev The Loco-motion. Heidi Degn fra BeePop og Nanna, der synger kor på mange af pladens sange, har stor betydning for lyden på netop dette nummer, med al dets “shubi dubi” kor. Læg også mærke til Jens Christian Chappe Jensen’s “båt båt” barytonsax-solo, der er som taget ud af 60’erne.
A World Without Love
Så mange sange skrev Lennon-McCartney i 60’erne, at de kunne forære denne perle til Peter & Gordon. Her spiller jeg selv på en 12-strenget Rickenbacker guitar, som på originalen.
Goodbye
Paul McCartney skrev og producerede denne romantiske sang til walisiske Mary Hopkin i 1969. Den perfekte sang at slutte af med, synes jeg. Paul McCartney når han er bedst og med den der særlige slut-tresser poplyd med masser af akustiske guitarer og George Martin-strygere.
Niels Kirkegaard, november 2002