Elsk mig eller gå
Musik: Niels Kirkegaard / Tekst: Thorstein Thomsen
Når øjnene bliver matte på din elsker,
når han får travlt med alle andre ting,
når dagene bliver fyldt med små problemer,
og jeres diskussioner går i ring,
så er det ved at være på de tider,
at du må gi’ ham et alternativ.
En sag har muligvis en masse sider,
men ingen men’sker har en masse liv.
Og det er nu, at du skal huske på at sige:
Elsk mig eller gå
Elsk mig eller gå
En elsker skal ha’ viljen til at ha’ mig,
og i hans øjne skal der være en glød.
Hvis den forsvinder, hvis han ikke mere
begærer mig, er kærligheden død.
Og han skal kunne elske en familie,
og han må ikke glemme sine børn,
og han skal først og fremmest vise vilje
til dette her og ikke være fjern.
Hvis ikke det, så bør man tænke på at sige:
Elsk mig eller gå
Elsk mig eller gå
Et liv er simpelthen en række dage
hvor nogle af dem nu er blevet brugt
den sidste del er det, der er tilbage.
De ligger dér som håb og skinner smukt.