Syvende himmel

Musik: Niels Kirkegaard / Tekst: Thorstein Thomsen

Et fyrretræ gi’r slip på kogler.
Et egern er hurtigt løbet over taget
og forsvundet i træet.

Det trommer stille i mit hoved.
Den lyd af regn starter oppe
i syvende himmel.
Den gør mig svimmel.

Hække og hegn
er grønne af regn
i natten,
hvor en lille søvnig fugl
kryber i skjul.
Timerne går.
Haverne står
i regnen,
mens et pindsvin skynder sig
over en vej.

Ja, regnen er trådt ind i natten.
Og du og jeg og den kan ingen skille,
selvom de ville.

Hør englene går rundt på taget.
Den lyd af regn starter oppe i syvende himmel.
Den gør mig svimmel.

Hække og hegn
er grønne af regn
i natten,
hvor en lille søvnig fugl
kryber i skjul.
Timerne går.
Haverne står
i regnen,
mens et pindsvin skynder sig
over en vej.