Se, hvor han løber

Musik: Niels Kirkegaard / Tekst: Thorstein Thomsen

Han løber vildt igennem gaden
Han spejles i butiksfacaden
mellem frugt.
Hans jakke flagrer sort, og ligner lidt en fugl på flugt.

Han løber hurtigt over krydset,
forbi caféen “tungekysset”.
Han løber vildt
Han hiver efter vejret nu, fordi han mangler ilt.

Se, hvor han løber
Se, hvor han løber
Hvad løber han fra
Han ved det
Han ved det, men har ikke svaret klar

Se, hvor han løber
Se, hvor han løber
Hvad løber han fra
Han ved det,
Han ved det, men kan ikke gi’ et svar.

Han løber videre ad vejen
og drejer ned mod færgekajen,
hvor havnens vand
forsøger på at kaste glimt af solen op på land.

Han løber ind i nye dage
fra det, som han har ladt tilbage.
Han bli’r ved.
En skønne dag så løber han vel ind i kærlighed.

Se, hvor han løber
Se, hvor han løber
Hvad løber han fra
Han ved det
Han ved det, men har ikke svaret klar

Se, hvor han løber
Se, hvor han løber
Hvad løber han fra
Han ved det,
Han ved det, men kan ikke gi’ et svar.