Musik: Niels Kirkegaard / Tekst: Thorstein Thomsen

Under den gråtunge himmel, hvor regnen blev ved og ved,
stod han og smilede trist, for han skulle afsted.

Stedet var Esbjerg, og havnen var skinnende våd af vand.
Duften fra havet var tung og bar ind over land.

Det er manden fra Esbjerg i regnen,
det er ham, jeg ser billedet af.
Det er ham, som jeg ikke kan slippe.
Jeg savner ham også i dag.
Det er manden fra Esbjerg i regnen.
Byen, som er så rå.
Det er ham, som han stod der i regnen,
jeg tænker på.

Nu går jeg rundt her og ser ham på gaden igen og igen.
Nej, jeg ta’r fejl. Det er tusind forskellige mænd.

I fremmede ansigter leder jeg efter et spor af ham.
Han rejste i regnen. Jeg ved han tog mod Amsterdam.