Musik: Niels Kirkegaard / Tekst: Pernille Plaetner

Vi har vandret på vulkaner,
og danset på glødende kul,
besejlet de syv oceaner,
men nåede kun til punkt nul
men nåede kun til punkt nul.

Frem og tilbage er bare for langt,
når blodet er størknet og blikket er blankt.
Men livet bli’r småt, kedeligt, gråt,
og mister sin gnist, når du går
og mister sin gnist, når du går.

Hvor går du hen?
Ses vi igen?
Sig ja, og fortæl mig hvornår.

Hvor går du hen?
Ses vi igen?
Sig ja, og fortæl mig hvornår
-hvornår.

Vi har plukket tusind stjerner,
og lyttet til vindenes sus,
blev båret af måger og terner,
men styrtede alting i grus
-styrtede alting i grus.

Hvor går du hen?
Ses vi igen?
Sig ja, og fortæl mig hvornår.

Hvor går du hen?
Ses vi igen?
Sig ja, og fortæl mig hvornår
-hvornår.

Vi har hvisket til hinanden,
og fundet den inderste ild,
gav slip på os selv og forstanden,
men slap vores spor og for vild
-slap vores spor og for vild.

Hvor går du hen?
Ses vi igen igen?
Sig ja, og fortæl mig hvornår.

Hvor går du hen?
Ses vi igen?
Sig ja, og fortæl mig hvornår
–hvornår.