Barndommens vinger

Din hånd er så lille at den gemmer sig
I min mens vi traver på en hullet vej, du og jeg
Dit hår blæser rundt overalt
Og du synger den sang vi begge kender så godt

En is, et par tæpper og en drikkedunk
Du ler, løber hen imod en sommerfugl, grøn og gul
Og alt det du hører og ser
Er forunderligt – første gang du mærker verden helt
som den er

Barndommens vinger og ingen der tvinger os
Du kender vejen, vi bli´r her, vi gemmer os
Barndommens vinger vi sejler på skyerne
Ja, for du har alt det vi voksne drømmer om
Den sandhed vi kun skændes om.

Et glimt – en lille sol i dine øjne
Hver gang, du fortæller mig hvad du er ved at tegne
De ord du sender videre til mig
Er forunderlige – og jeg mærker verden næsten helt
som den er